Rynkeby Sogns nyere historie

Rynkeby St./5350 Rynkeby – et tilbageblik

1966 – et skelsættende år
Rynkeby som vi kender det i dag er resultat af en lang historisk udvikling. Kirken står som det mest iøjnefaldende og tidligste bygningsværk, men der boede også mennesker, før vi blev kristne her på egnen.
I nyere tid er det alment kendt, at det 20. århundrede var en lang bevægelse fra land til by, en bevægelse der fortsætter ubønhørligt. Johannes Nørregaard Frandsen, SDU, forsker blandt andet i denne udvikling. Han konstaterede ved et foredrag i konfirmandstuen i Rynkeby Præstegård for få år siden, at der for de fleste mennesker ikke er nogen særlig økonomisk eller erhvervsmæssig grund til at bo på landet.
Indtil 31. marts 1966 kunne man ankomme med tog til Rynkeby Station. Den dag blev Odense-Kerteminde-Martofte-Jernbanen nedlagt. Jernbanen startede år 1900, og omkring stationen i Skovhuse var der opstået et industrikvarter med Rynkeby Maskinfabrik og Rynkeby Mosteri. Der var også købmandsforretning (Rynkebyvej 207) og elinstallatør (Rynkebyvej 196).
Rynkeby var selvstændig sognekommune indtil 1966. Kommunen grænsede op til Kølstrup, Marslev, Birkende, Ullerslev, Flødstrup og Revninge. De kaldes sognekommuner, fordi de geografisk var identiske med kirkesogne. Når der på stenen ved Nymarksskolen står, at skolen er opført 1961-63 af Rynkeby og Kølstrup sogne, så er der tale om kommunerne og ikke kirkerne. Der var ikke en kommunalbestyrelse, men et sogneråd. Sognefogeden var den lokale politimyndighed. I den sydlige del af kommunen ligger Urup med Urup Andelsmejeri  (Bremerskovvej 1),  Urup Købmandsforretning (Urupvej 138) og smedje (Urupvej 98). Den 1. april 1966 blev Rynkeby en del af Kerteminde Storkommune. (Marslev, Birkende og Rønninge blev i 1970 lagt sammen som Langeskov Kommune.)
 
Byen rundt
Rynkeby Bygade
På et luftfoto af Rynkeby set fra syd 1956  får man både et fantastisk overblik over byen og mange detaljer. Bagerst i billedet kan man for eksempel tydeligt se, hvordan jernbanelinjen i en 90 graders kurve kort efter stationen drejer mod Revninge. Forrest i billedet ses krydset Rynkeby Bygade-Urupvej-Skovsbovej-Hundslevvej. Den hvide bygning (Hundslevvej 2) er Rynkeby Central, hvor der også var hyrevognsforretning. Derefter på venstre side af Bygaden Rynkeby Sportsplads med den nydelige lindeallé, håndboldbaner, tennisbane!, fodboldbane og klubhuset af træ. Klubhuset blev erstattet af det nuværende, som blev bygget af frivillige og indviet i juni 1966.
Ved siden af sportspladsen ses elektricitetsværket (Rynkeby Bygade 11). Efter værkets nedlæggelse husede bygningerne fra de tidlige 1960’ere kartoffelpakkeriet Jyka.
Over for sportspladsen ligger forskolen (Rynkeby Bygade 10), derefter Caféen/Brødudsalg fra Revninge Bageri  (Rynkeby Bygade 12). Caféen spillede en stor rolle som samlingssted i forbindelse med aktiviteter på sportspladsen eller bare efter skoletid. Midt i tresserne var der ikke café mere, men navnet hang ved.
Tatol  (Rynkeby Bygade 14). Vareudbuddet i Tatol var først og fremmest sæbe og toiletartikler, men man kunne også i begrænset omfang købe kolonialvarer som mel og sukker.
Herrefrisør og tobak  (Rynkeby Bygade 16)
Ud over tobaksvarer og salg og reparation af piber var butikken fra oktober til december også leveringsdygtig i diverse fyrværkeriartikler.
Se et stemningsbillede, hvor to piger vist har købt is på Caféen, her.
Elinstallatør (Rynkeby Bygade 20, bygningen er nu revet ned)
Slagter med butik og eget slagtehus   (Rynkeby Bygade 24). Alt i kødvarer, pålæg og salater. Der blev også kørt en ugentlig varetur.
Over for slagteren autoværksted som nu.
Rynkeby Manufakturforretning (Rynkeby Bygade 27) havde både herre- og dameekvipering såvel som børnetøj og sportsbeklædning i de relevante kvaliteter og farver, dvs. som eksempel hvid trøje, blå shorts og blå strømper til fodbold.
Rynkeby Bygade 29 var snedkerforretning/-værksted.
Se manufakturforretning og snedkerforretning her.
Garageanlæg for Rynkeby Vognmandsforretning (Rynkeby Bygade 28).
Vaskeriet Engdal (Rynkeby Bygade 37).
Interessant nok var der plads til to dagligvarebutikker: Rynkeby Købmandsforretning (Kirkebladet Rynkeby Revninge Nr. 84, side 11) (Rynkeby Bygade 49) og Rynkeby Brugsforening (Kirkebladet Rynkeby Revninge Nr. 82, side 9) (Rynkeby Bygade 56). De to forretninger havde stort set de samme varer, herunder brændsel og benzin, isenkram og haveredskaber, men ikke fersk kød, frugt og grønt. Der var vistnok ikke nogen egentlig konkurrence, hver butik havde mere eller mindre sin egen faste kundekreds. Hos købmanden havde man en ordrebog, hvor man skrev sine bestillinger. Bogen blev hentet hos kunden om onsdagen, og varerne blev leveret om torsdagen.
Rynkeby Bageri (Rynkeby Bygade 51) Kirkebladet Rynkeby Revninge Nr 83, side 10-11.
Kommunekontoret/Posthuset (Rynkeby Bygade 61). Efter kommunesammenlægningen og nedlæggelsen af jernbanen blev kommunekontoret til posthus. Det gav nu ikke mere mening at skrive Rynkeby St. på breve og postkort, det blev til 5350 Rynkeby.
Rynkeby Smedje (Rynkeby Bygade 65).
Rynkeby Maskinværksted (Rynkeby Bygade 67) Kirkebladet Rynkeby Revninge Nr. 85, side 6.
Fotograf og Håndkøbsudsalg fra Kerteminde Apotek (Rynkeby Bygade 69).
 
Kirkevej
Herre- og damefrisør  (Kirkevej 2).
Rynkeby Skole (Kirkevej 7). Skolen blev i få år benyttet som forskole, indtil alle elever blev samlet på Nymarksskolen. Fra midt i halvfjerdserne havde Rynkeby Lilleskole til huse i bygningerne, skolen hedder nu Rynkeby Friskole. (Indtil 1968 lå Rynkeby Friskole på Hundslevvej 89. Denne skole blev nedlagt, der er altså tale om to forskellige friskoler).
Skomager og ishus (Kirkevej 9). Et strategisk velanbragt ishus som nærmeste nabo til skolen.
Mælkehandel (Kirkevej 15) Mælkemanden leverede frisk mælk og fløde til døren hver dag. Omkring 1965 blev de klare glasflasker afløst af papkarton.
 
Mesterrækken
I forbindelse med kommunesammenlægning og de moderne tider skulle Mesterrækken have haft et andet, mere intetsigende navn (kan nogen mon huske, hvad det var?). Måske på grund af lokale indsigelser/protester fik vejen lov til at beholde sit navn. Hvad var det så for mestre, der holdt til i rækken? Der var en murermester (Mesterrækken 23), en malermester (Mesterrækken 32) og en tømrermester (Mesterrækken 34). Tidligere var der også en murermester på Mesterrækken 38).  Derudover gartnerforretning (Mesterrækken 19) med salg af frugt, grønt og blomster, i vidt omfang egne produkter, og hyrevognsforretning (Mesterrækken 39).
Det hører selvfølgelig med til historien, at der også var håndværksmestre andre steder end Mesterrækken. Der var f.eks. en tømrermester på Grøndalsvej 28, en murermester på Hundslevvej 4, en tømrermester på Hundslevvej 9 og en murermester på Rynkebyvej 269.
 
Skovsbovej
Hvis man runder hjørnet til højre ad Skovsbovej (denne del af Skovsbovej hed dengang Lange Gyde), så var der sandelig endnu en hyrevognsforretning (Skovsbovej 61. Der er nok tale om en afløser for førnævnte virksomhed.)
Og til sidst: Mon ikke den sjove vejrhane på Skovsbovej 55 taler for sig selv? Men det var nye tider: Nærmeste nabo var inseminøren (Skovsbovej 59). 
Og så er vi tilbage, hvor vi startede rundturen: Rynkeby Alderdomshjem/Dalsbo Plejecenter er bygget omtrent hvor Dalsgård lå. Gården brændte omkring 1950. På luftfotoet af Rynkeby set fra syd kan man tydeligt se, hvor bygningerne har ligget.
 
 
OBS!
Der er meget mere at opdage på http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/#zoom=19&lat=55.398416348155585&lng=10.616628527641298
Hold også øje med Kirkebladet. Her bringes jævnligt artikler om lokale virksomheder fra Lokalhistorisk Arkiv.
Besøg også Rynkeby Sogns Lokalhistoriske Arkiv (Forsamlingshuset, 1. sal).
 
 Sten Kirk Hansen